41
Årsrapport 2014
Regnskabsgrundlag
Årsrapporten for Professionshøjskolen UCC er udar-
bejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler
og principper, som fremgår af Finansministeriets
bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab
(regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retnings-
linjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative
Vejledning
Årsregnskabet er aflagt i danske kroner. Den anvendte
regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen,
og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når institutionen,
som følge af en tidligere begivenhed, har en retlig eller
faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forplig-
telsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser
til kostpris. Måling efter første indregning sker som
beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsige-
lige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten
aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der
eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter
som udgangspunkt i det regnskabsår, som de vedrø-
rer, uanset betalingstidspunktet. Aktivitetsrelaterede
statstilskud udbetales og indregnes dog forskudt for
aktiviteten i henhold til Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets tilskudsregler.
Omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører
regnskabsåret. Værdireguleringer af finansielle aktiver
og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen ved rea-
lisering. Indregningen sker under finansielle indtægter
eller finansielle omkostninger.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes første
gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til
dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte
finansielle instrumenter klassificeres som ”Andre tilgo-
dehavender” henholdsvis et tillæg til de gældsforplig-
telser, som instrumentet vedrører.
Ændring i dagsværdien af finansielle instrumenter, der
er klassificeret som og opfylder betingelserne for sik-
ring af forventede fremtidige transaktioner, indregnes
på egenkapitalen under overført resultat for så vidt
angår den effektive del af afdækningen. Den ineffek-
tive del indregnes i resultatopgørelsen.
Resultatopgørelsen
Statstilskud, deltagerbetaling samt andre
indtægter mv.
Statstilskud indregnes i det finansår, som Uddannelses-
og Forskningsministeriet henfører tilskuddet til.
En række statstilskud vedrørende professionshøjsko-
lens uddannelser udbetales på grundlag af den foretag-
ne studenterårsværks¬indberetning, men er tidsmæs-
sigt forskudt i forhold til aktiviteten.
Statstilskud, der ikke af Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet henføres til et specifikt finansår, periodiseres.
Det vil sige, at tilskuddene indregnes i det regnskabsår,
hvor den tilknyttede aktivitet gennemføres, uanset
hvornår betalingen er modtaget.
Hvor statstilskud som følge af betalingsreformen er
erstattet af betaling fra jobcentre, indregnes indtæg-
terne i samme takt som indregningen af undervisnings-
taxameter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Deltagerbetaling vedrørende åben uddannelse indreg-
nes i det finansår, hvortil Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet henfører det udløste undervisningstaxame-
ter.
Øvrige deltagerbetalinger og andre indtægter pe-
riodiseres, hvilket vil sige, at indtægterne indregnes i
samme regnskabsår, som de tilsvarende omkostninger,
uanset hvornår betalingen er modtaget.
Igangværende serviceleverancer indregnes i netto-
omsætningen i takt med, at undervisning m.v. udføres,
hvorved nettoomsætningen svarer til salgs¬¬værdien
af det i regnskabsåret udførte arbejde (produktionsme-
toden).
Omkostninger
Omkostninger indregnes i takt med afholdelsen. Om-
kostningerne omfatter de omkostninger, der er med-
gået til at opnå årets omsætning (indtægter), herunder
løn og lønafhængige omkostninger, afskrivninger og
øvrige omkostninger.
Omkostningerne fordeles på formålene:
• Undervisningens gennemførelse
• Markedsføring
• Ledelse og administration
• Bygningsdrift
• Aktiviteter med særlige tilskud
• Forsknings- og udviklingsaktiviteter
Anvendt regnskabspraksis