UCC Årsrapport 2014 - page 35

35
Årsrapport 2014
3. Mål: Tidligere færdig og mindre frafald
Frafald er en samfundsmæssig ressourceudfordring og
et alvorligt økonomisk problem for professionsbache-
loruddannelserne. UCC skal sikre økonomisk bære-
dygtighed gennem en øget fastholdelsesindsats. Det
kan fx handle om at kvalificere optagelsesgrundlaget,
styrke undervisningsdifferentiering og fleksibilitet,
opgradere studieunderstøttende foranstaltninger/
aktiviteter, forbedre den løbende vejledningsindsats i
uddannelserne, øge internationaliseringsmulighederne
og synliggøre kobling til videre studier og overbyg-
ningsuddannelser.
MÅL 3.1
Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår (sektorfælles)
Milepæl 2014:
Minimum gældende for alle uddannelser: 82 %
Samlet gennemsnit for alle uddannelser: 87 %
Resultat 2014:
Minimum gældende for alle uddannelser: 79 %
Samlet gennemsnit for alle uddannelser: 87 %
Pædagoguddannelsen: 83 %
Læreruddannelsen: 89 %
I opgørelsen af andelen af studerende, der fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår, er
der i afrapporteringen særligt opmærksomhed på lærer- og pædagoguddannelsen. Disse ligger begge over det
fastsatte minimum.
Tegnsprogstolkeuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen ligger med henholdsvis 79,7 procent og 79,4 procent
under det fastsatte minimum, hvilket får betydning for målopfyldelsen vedrørende minimum gældende for alle
uddannelser. Begge uddannelser har en særlig opmærksomhed på frafaldet og baggrundene herfor og har på bag-
grund af det systematiske kvalitetsarbejde løbende iværksat tiltag, der skal styrke gennemførelsen.
Tegnsprogstolkeuddannelsen har udviklet en introforløbspakke, hvor den studerende har mulighed for at få
individuel sparring. Derudover har uddannelsen skemalagt kollektiv studievejledning med forebyggende formål.
Sygeplejerskeuddannelsen har igangsat et pilotprojekt, der skal undersøge specifikke frafaldsårsager blandt de
studerende.
Milepælen er delvist nået
1...,25,26,27,28,29,30,31,32,33,34 36,37,38,39,40,41,42,43,44,45,...60
Powered by FlippingBook