UCC Årsrapport 2014 - page 17

17
Årsrapport 2014
Udviklingskontrakt
UCC arbejder strategisk med uddannelsernes rele-
vans og kvalitet. Dette arbejde sikres bl.a. igennem en
række fastsatte indsatsområder i udviklingskontrakten
for 2013-2014. For en samlet målafrapportering på
udviklingskontraktens mål for 2014 henvises til årsrap-
portens afsnit om målrapportering.
UCC’s bestyrelse har indgået en ny udviklingskontrakt
med Uddannelses- og Forskningsministeren for perio-
den 2015-2017. Formålet med udviklingskontrakten er
at fremme og synliggøre UCC’s strategiske udvikling
i forhold til en række samfundsmæssige udfordringer.
Den nye udviklingskontrakt indeholder i alt otte mål.
Uddannelses- og forskningsministeriet har udmeldt
fem mål for uddannelsesinstitutionerne:
• Bedre kvalitet i uddannelserne
• Større relevans og øget gennemsigtighed
• Bedre sammenhæng og samarbejde
• Styrket internationalisering
• Øget social mobilitet – flere talenter i spil
UCC har derudover opstillet tre selvvalgte mål:
• Styrket forsknings- og udviklingsbasering
• Styrket digital læring
• Understøttelse af folkeskolereformen
Udviklingskontraktens mål og målepunkter afspejler
UCC’s strategiske arbejde med bl.a. høj kvalitet i ud-
dannelsesudbuddet, fokus på studieintensitet og øget
gennemførelse på uddannelserne. UCC’s uddannelser
udvikles i tæt samspil med eksterne aktører. Derfor
understreger udviklingskontrakten UCC’s ambition
om tæt, systematisk og forpligtende samarbejde med
aftagere og andre uddannelsesaktører.
Eksempler på
forskningsprojekter
Udfordringer i kølvandet på skolereformen
Mange af UCC’s igangværende forsknings-
projekter tager udgangspunkt i praksisfel-
tets aktuelle udfordringer i forbindelse med
implementeringen af folkeskolereformen. Fx
handler forskningsprojektet ’Striden om tiden’
om konsekvenserne af bortfaldet af lærernes
arbejdstidsaftale, mens omdrejningspunktet i
projektet ’Pædagogernes tid og rum i skolen’ er
pædagogernes nye rolle i skolen og de udfor-
dringer, det medfører i forhold til forståelsen af,
hvad der udgør den pædagogiske kerneopgave.
Ledelse med fokus på elevernes læring
På ledelsesområdet arbejdes der med elevcen-
treret ledelse og ledelse for læring. Det netop
afsluttede forskningsprojekt ’Ledelse af læring
gennem observation af undervisning’ omhandler
den ledelsesmæssige forandringsproces, der
følger af skolereformen, mens projektet ’Ledelse
for læring med data’ handler om, hvordan skole-
ledelser kan fremskaffe og bruge data om deres
egen organisation til udvikling frem for kontrol.
Brug af teknologi i folkeskolen
UCC indgår i et stort anlagt demonstrations-
skoleprojekt, hvor der arbejdes med brug af it i
folkeskolen i et samarbejde mellem professions-
højskoler og Århus Universitet på baggrund af
en bevilling fra Undervisningsministeriet. Også
i det store samarbejdsprojekt Technucation ar-
bejdes der med relationerne mellem teknologi,
faglighed og arbejdspraksis.
Læring i dagtilbud
På dagtilbudsområdet har UCC igangsat en
række forskningsprojekter, som følger op på
de senere års øgede fokus på læreplaner og
læringsmuligheder i dagtilbud. Forskningspro-
jekterne fokuserer på at belyse og kvalificere
læringsmiljøer, som kan fremme børns læring,
samt at undersøge og understøtte børn og pro-
fessionelles deltagelsesmuligheder i hverdagens
læringsrelaterede praksisformer.
Krav om inklusion og øget læring
I forskningsprojektet ’Differentiering i skolens
praksis’ undersøges konsekvenserne af kra-
vet om inklusion og udfordringen i det øgede
fokus på elevernes læring, mens projektet
’Samarbejde på tværs om inklusion i den danske
folkeskole’ handler om det tværfaglige og tvær-
professionelle samarbejde om inklusionspraksis
og læringsmiljøer. Andre projekter handler om
unge i udskolingsklasserne, herunder hvordan
de unge klarer sig – med fokus på de unges
netværk og relationer.
1...,7,8,9,10,11,12,13,14,15,16 18,19,20,21,22,23,24,25,26,27,...60
Powered by FlippingBook